Historien om Bent Fabricius Bjerre

Stig Nørregaard og Karsten Holm er igen gået sammen, denne gang for at synge, spille sange af og fortælle historien om en af de største musikalske personligheder i Danmark, nemlig Bent Fabricius Bjerre, som døde d. 28. juli 2020, efter kort tids sygdom.

Stig og Karsten vil i denne koncertfortælling spille og synge nogle af de bedste sange, og fortælle anekdoter og historier om ham. Med nedslag i de næsten 90 år, som karrieren varede, vil publikum komme med på en lang musikalsk rejse. Det bliver et overflødighedshorn af gode sange, såsom ”Nattens sidste cigaret” ”Jeg sætter min hat som jeg vil” ”Forelsket i København” og ”Kærlighed” men også instrumentalnumre som ”Pusterummet” ”Temaet fra Matador og ”Temaet fra Olsenbanden”

Musikken han skrev er både sofistikeret og enkel på samme tid, om man kan vel sammenligne ham med den næsten jævnaldrende Burt Bacharach. Han var en åben natur og var med på det meste, også helt moderne musik, hvis han kunne lide ideen, sagde han ja med ordene ”Det lyder da meget sjovt”

På linket herunder kan du høre et lille udpluk af sange fra koncertfortællingen:

Bent Fabricius Bjerre-potpourri

Bent Fabricius Bjerre har sagt:

“Når jeg er færdig med et stykke musik, så skal det bare ud af hovedet. For så længe, man arbejder på det, kører det rundt, og man tænker på det om natten og om morgenen og om dagen. Så når jeg har afleveret, er det videre til næste projekt.”

”Forelskelse er jo én ting, mens kærlighed er noget andet. Det er omsorg.”

Koncertfortællingen varer ca. 70 min.

Historien om Bent Fabricius Bjerre består af:

Stig Nørregaard: klaver & sang

Karsten Holm: sang & guitar