Historien om Cliff Richard

Historien om Cliff Richard

Karsten Holm synger ”den evige ungkarls” sange og fortæller historien og anekdoterne om Cliff

Da Karsten Holm var en lille dreng, og var på besøg hos morbror Peter og tante Krista, og det blev for kedeligt, sammen med de ”gamle”, fik han lov til at gå op på loftet og høre fætter Hennings singleplader. Der var to kunstnere som Karsten bed specielt mærke i, – den ene var Elvis Presley, og den anden var Cliff Richard. Disse singleplader blev spillet om og om igen. Til trods for at Karsten var 20 år for ung til at være ”rigtig” fan. Elvis var ”the King” også for Karsten, men Cliff var, i så fald, ”the Prince” – og dengang var man enten til Cliff eller Elvis.

Elvis var ”the King” ikke kun for Karsten, men også for Cliff, og stort set alle andre der kom frem på den tid. Cliff ville være ligesom Elvis, – og i hjemlandet blev han i 1958 Englands Elvis. Det blev han med sangen ”Move it”, som blev kaldt Englands første originale Rock´n Roll-sang.

Sammen med ”The Drifters”, som senere blev til ”The Shadows” fordi navnet var optaget i USA, var de igen og igen på toppen af hitlisterne. Hvem husker ikke sange som: ”Living Doll” ”Summer Holiday” ”Lucky lips” o.s.v. Cliff blev verdensstjerne, bare ikke i USA, hvilket nagede ham. Flere gange prøvede han at slå igennem der, men det lykkedes ikke. I 1976 fik han dog et hit med ”Devil Woman” i USA.

Men Cliff har ikke lidt nogen nød, – han har solgt i omegnen af 260 millioner plader, han er den eneste kunstner, der har haft top 5 placeringer i alle 7 årtier, han har været på toppen. Han har indspillet film, ala Elvis, som blev store succeser, og medvirket i musicals. I 2018 drager han ud på sit 60 års jubilæumsshow, som også bringer ham til Danmark. Han er blevet kaldt popmusikkens Peter Pan, og den evige ungkarl. I en af de få sange han selv har været med til at skrive, ”Bachelor Boy”, siger han: Jeg er glad for at være ungkarl, lige til den dag jeg dør, og det kommer nok til at holde stik.

Alt det og meget mere kommer Karsten Holm ind på i ”Historien om Cliff Richard”. Han vil fortælle historien om manden, synge nogle af sangene, kort sagt tegne et portræt af manden. I stil med Karsten Holms andre shows/sangforedrag, bliver det en vekselvirkning mellem foredrag og de fantastiske sange. Der vil mest blive fokuseret på de tidlige sange som: